Artikel i "KUNST" NR. 7 - Februar 1966
Poul Berg - "Hedegården"
Et kunstnerpar i Hanherrederne
Kirsten og Poul Berg
Hos selvlærte kunstnere, autodidakter, kan man undertiden møde en vis rastløs selvhævdelse, der er slået igennem deres kunst som usikkerhed i stil og udtryksform. Dette psykiske fænomen er heller ikke ukendt hos almindelige mennesker, og herom kunne der skrives adskilleligt. For en moderne kunstbetragter er det imidlertid velgørende at træffe en selvlært kunstner, der har fundet sin form gennem arbejde og kamp, véd hvad han eller hun vil stå for og gerne deler deres kunstneriske livssyn med andre.
Man gør sig slige tanker ved mødet med kunstnerparret Kirsten og Poul Berg, Ø. Svenstrup gl. skole. De er glade for at være selvlærte, har kæmpet sammen for at finde hver sin stil og vælge deres motivverden. Men set under eet synes de begge at være i lykkelig besiddelse af den ro i sindet og indre balance, der er blevet en mangelvare i vor forjagede verden. Det hænger formentlig sammen med, at de har fundet et fristed med stærk tilknytning til Hanherredernes barske natur.
Atelier og hjem er nært forbundet i et harmonisk samliv med børnene. Det er kun naturligt, at dette giver sig udslag i deres malerier, men for betragteren er det en lise for sjælen til afveksling ikke at skulle gætte abstrakte eller nonfigurative gåder eller tvinges til at analysere et kunstnersinds kringelkroge for at nå ind til meningen med lærredets farveblandinger og titlens kryptogram.For dem, der møder Kirsten og Poul Bergs billeder, er det ikke uinteressant at kende baggrunden for deres kunstneriske stræben, men samtidig må det understreges, at det umiddelbare førstehåndsindtryk af selve kunstværket altid vil være det primære for beskueren. Jo mindre forklaring og/eller større mulighed for personlig indlevelse og stillingtagen til maleriet - som i dette tilfælde - jo stærkere glæde og kunstoplevelse. "Det billede kan jeg lide" eller "Det maleri vil jeg ha' hjemme på min væg" - "Detteher siger mig noget, selvom det ikke altid er det samme". Som bekendt kan en sådan subjektiv opfattelse veksle efter dagen og vejen, humør, belysning. At synspunktet kan anfægtes skal villigt indrømmes. Der er kunstværker, som vinder ved forklaring, som man kan lære at synes om, men denne betragtningsmåde kan man se bort fra i tilfældet Kirsten og Poul Berg.
Et godt blik for det psykologiske og en sund moral kommer til udtryk i Kirsten Bergs figurbilleder. Inden for denne genre er det navnlig hendes skildringer af børn, der fængsler. Hun afslører her en sjælden evne til at fremstille disse små mennesker i nænsom medleven, frit og naturligt uden rørstrømsk eller effektsøgende holdning. Barnets lukkede fantasiverden, dets umiddelbare og intense opleve-evne i en naturlig selvoptagethed træder plastisk frem og meddeler sig til beskueren som en personlig oplevelse.
"Apati" - Kirsten Berg 1965
I flere af sine nyeste billeder viser Kirsten Berg, at hun ikke er bange for at give sig i lag med problemer, der rækker videre end til barnets lilleverden. I et maleri, hun kalder "Apati" giver hun udtryk for det vidtspændende raceproblem i sin prægnante skildring af fire, let stiliserede, unge afrikanere. Her overlades det til betragteren selv at arbejde videre med den startede tankerække, oplægget er givet og virker inciterende.Kirsten Traasdahl Berg er fra et lærerhjem i Østhimmerland. Hun blev født i Skelund den 10. februar 1923. Kunstnersindet turde være en arv fra den norske slægt Traasdahl i Bergen. Poul Berg er fra Sønderjyllands grænse-egn, født 2. maj 1921. Han er udlært malersvend, men har tegnet og malet så længe han kan huske. Netop fordi han er autodidakt, har han vist sig stærk nok til at udvikle sin egen personlige stil, upåvirket af skiftende skoler og ismer.
Malerfamilien var bosat i Nordsverige fra 1956 - 1961, og den storladne natur har betydet meget for begge, måske især for Poul Berg og hans opfattelse af landskabsmaleriet. Ægteparret kom under deres Sveriges-ophold i forbindelse med mange private og institutioner, der har erhvervet deres billeder. Selv efter at ægteparret har fundet blivende sted i Danmark har de bevaret forbindelsen med deres svenske klientel, selvom motiverne nu i overvejende grad er danske.
Overfor Kirsten og Poul Bergs fælles udstillinger har kunstanmeldere særlig noteret det fine sammenspil af farver og bevægelse i hendes arbejder, mens man fremhæver det statiske, stemningen i landskabet hos ham. Poul Berg arbejder med kraftige, overvejende mørke farver, ofte spartlet på - en fremgangsmåde, der stemmer overens med det robuste og hårdhændede i det landskab, han skildrer. Fælles for begge, finder anmelderne de varme, menneskelige synsindtryk, der gengives af kunstnersind, forskellige i udtryksform, men med mange berøringsflader.
Selvom Poul Berg vel navnlig må betegnes som landskabsmaler, har figurmaleriet også hans interesse. I skildringen af Hanherredernes storladne og barske natur er han nået langt, så langt, at visse af hans landskabelige studier forekommer som synteser af vestjysk, stormomsust naturoplevelser, mere end motiver, knyttet til bestemt afgrænsede geografiske områder. Her åbnes der kærkomne anledninger for beskueren til selv at drømme sig ind i landskabet og aktiveres, "arbejde" med motivet som en personlig oplevelse.
"Bulbjerg med Skarreklit" Poul Berg 1965
På den anden side er et af Poul Bergs foretrukne motiver netop det topografisk markante Bulbjerg og Skarreklit, der byder på rig afveksling og bestandig skiftende belysninger, storm eller solskin, gråvejrsdage, klare sommeraftener, altid ny og forunderligt dragende. Her er et landskabeligt, storladent motiv, hvor Poul Berg med mesterskab djærvt tolker bestandig nye maleriske synsindtryk.
I en tid, da aviser, radio og fjernsyn når de fjerneste egne ligeså hurtigt som kulturens cirkler i hovedstaden, eksisterer begrebet "kunstnerisk isolation" næppe i gammeldags betydning. Tværtimod synes friheden fra byatmosfæren, gadelarmen, og mulighederne for nær tilknytning til naturen og en selvstændig og særpræget befolkning at virke befordrende på kunstnersindets udfoldelse og stadige udvikling.
Den, der måtte interessere sig for sådanne teorier, omsat i praksis, vil glæde sig over et besøg hos malerfamilien i Ø. Svenstrup gamle skole. Men når man ikke så langt i første omgang, kan man ihvertfald gennem ægteparrets kunstneriske oeuvre uden vanskelighed konstatere, at Kirsten og Poul Berg gennem frigjort, stærkt personlig præget penselføring i deres landskab- og figurbilleder gerne deler deres inspirationer med andre uden at ville gøre dagliglivet mere indviklet og problematisk end det er i forvejen.
"Forventning" - Kirsten Berg 1965
I dansk nutidskunst er de en lille del af den store, til tider forvirrende mosaik, hver enkelt kunstner bidrager sit til, men selvom Kirsten og Poul Berg ikke repræsenterer det sensationsjagende, det larmende opsigtsvækkende eller grelt udfordrende, så hævder de deres plads i kraft af en personlig livsanskuelse. Denne finder sit fuldgyldige udtryk i landskaber, figurmaleri og her navnlig indtrykkende fra børnenes verden, som næppe nogensinde vil gå af mode.Poul Karner
